Smedegade

Smedegade 7
6950 Ringkøbing
99 74 20 49
centervest[mail]rksk.dk

 
     

Caféen 'Den Grønne Elevator' er en klub og café for voksne udviklingshæmmede. Cafeen er et socialt samlingssted og udgangspunktet for mange forskellige arrangementer, ferieture og udflugter ud af huset samt et spisested for visiterede borgere. Der er mulighed for, at få hjælp til påklædning, sminke og lignende inden turen eksempelvis går til bowling, biograf, teater, badeland, naturen eller fester.

Medlemmerne i 'Den Grønne Elevator' har valgt en bestyrelse som bestemmer og planlægger arrangementer og kommer med forslag til øvrige aktiviteter. Bestyrelsen bestemmer også, hvad kontingentpengene skal bruges til. Halvårligt kontingent fra 2018: 200 kr. for folkepensionister, 400 kr. for førtidspensionister og 50 kr. for kontanthjælpsmodtagere.

Der er personale tilstede i åbningstiden og cafeen kan benyttes efter lyst og behov. I åbningstiden kan der ligeledes købes og spises morgenmad og aftensmad. Betaling for maden opkræves månedligt.

Desuden vil der være åbent for personer, der har behov og interesse for mere samvær end det de almindelige åbningstider giver mulighed for. Her kan man læse, se TV, høre radio, spille diverse spil, snakke og hygge sig med vennerne.

Åbningstider for cafeen
 Mandag kl. 7.00 - 8.00 kl. 17.00 - 21.00  
 Tirsdag kl. 7.00 - 8.00 kl. 16.00 - 21.00  
 Onsdag kl. 7.00 - 8.00 kl. 16.30 - 19.00  
 Torsdag kl. 7.00 - 8.00 kl. 17.00 - 21.00  
 Fredag kl. 7.00 - 8.00 kl. 14.00 - 16.30 kl. 18.00 - 21.00
 Lørdag kl. 14.00 - 20.00    
 Søndag kl. 11.00 - 15.00    
 
 Ungecafé: tirsdage kl. 16.30 - 21.00
 Ungeklub: onsdage kl. 19.00 - 21.00
 Ældrecafe: onsdage kl. 16.30 - 19.00
 Fredagscafé: fredage kl.14.00 - 16.30

Vi mener, at det er meget væsentligt, at borgerne har mulighed for, at få et aktivt fritidsliv med mulighed for samvær og aktiviteter. Følgende tilbud kan nævnes:

Pædagogisk massage:

En massage/berøringsform som kan være med til, at give afslapning og afspænder kroppen, giver tryghed, opbygger kropsbevidsthed og kan i det hele taget medvirke til velvære og glæde for den enkelte. Det er således yderst vigtigt, at den enkeltes integritet respekteres under massagen. Massagen foregår i massagerummet på Brohuset, Hvidkløvervej 8,6900 Ringkøbing.

AOF:

AOF udvikler specielle tilbud til handicappede, hvilket betyder, at holdene ikke følger almindelig størrelse i antal. Af emner kan nævnes: maling, sjov motion, dans, sund mad, teater, EDB, musik og værkstedsarbejder.

Handicapidræt:

RIF har overtaget noget af det idræt der tidligere blev arrangeret af handicapidrætsklubben. Der er bl.a. tilbud om fodbold og cykling. Derudover har Rindum SU hold i handicapgymnastik. Ringegnens folkedansere har ligeledes et hold med folkedans for handicappede.

Ridning:

Der er mulighed for, at deltage i Ringkøbing Handicaps rideklub på Ringkøbing Rideskole.

Ferieture:

Der kan tilbydes ferieture om sommeren i de 3 uger, hvor dagtilbuddene holder ferielukket. Udgiften til ferieture skal dog holdes indenfor det samlede budget som hjemmevejledningen er tildelt. Der er deltagerbetaling til selve ferien.

Dagsture:

Dagsture kan arrangeres primært i sommerperioden. Der afholdes uge-ture og der afholdes en-dagsture hvoraf flere er lavet i samarbejde med AOF. Ferie og dagsture bliver beskrevet i et katalog, som bliver sendt ud til alle medlemmer. Der må påregnes deltagerbetaling.

Sommertræf:

Hvert år i august måned arrangeres sommertræf for borgere og pårørende i cafe 'Den Grønne Elevator'. Det foregår den sidste lørdag i august med frokost og kaffe.

Juletur:

Den sidste fredag i november arrangeres juletur. Der må påregnes deltagerbetaling.

Der kan købes morgen- og aftensmad alle ugens dage. Maden produceres i køkkenet, som også ligger i huset på Smedegade 7. Der udsendes månedlig opkrævning fra økonomiafdelingen.

Kostpriser for 2018
 Morgenmad 25
 Aftensmad 52
 Ungecafé 10
 Ældrecafé 10
 Fredagscafé 10

Faglige målsætning:

At medarbejdernes faglige og personlige kompetencer bringes i spil, så den enkelte beboer mødes individuelt, med høj etik, faglighed og kvalitet, så beboernes ressourcer bringes i anvendelse og gerne udvikles.

Faglige tilgange:

  • Kognitiv tilgang
  • Ressourcefokuseret tilgang
  • Anerkendende tilgang
  • Neuropædagogisk tilgang

Metoder:

KRAP (Kognitiv, ressourceorienteret, anerkendende pædagogik):

KRAP er en pædagogiske metode, som udspringer af mange års pædagogisk praksiserfaring. Den er kendetegnet ved, at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker, og ved systematisk at inddrage de kognitive teorier og metoder der eksistere, med udpræget fokus på det positive.

Der er udarbejdet et sæt forskellige værktøjer som kan bruges som støtteredskaber for medarbejderen i samarbejdet med borgeren. Derigennem at sikre, at medarbejderne holder stort fokus på ressourcer, læring og udvikling.

Formålet ved brugen af KRAP, er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig bedst muligt, og ikke mindst at forbedre livskvaliteten for den enkelte.

I dette arbejde anvendes blandt andet redskabet ressourceblomst.

Neuropædagogik:

I neuropædagogikken bliver viden om hjernens funktioner omsat til pædagogisk praksis. Neuropædagogik er ikke en metode som sådan. Det en forståelsesramme, hvor viden om hjernens funktioner bliver omsat til pædagogisk praksis. Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik.

Der arbejdes med udgangspunkt i undersøgelser, observationer og grundig afklaring af borgerens færdigheder og funktionsniveau. På baggrund af denne viden skal hverdagen tilrettelægges, så den enkelte får mulighed for at bruge sine kompetencer og stærke sider og kompenseres for sine funktionsnedsættelser.

Hjerneprocesser og kontekstens betydning:

For at kunne arbejde neuropædagogisk, må man have viden om hjernens opbygning og funktion samt om hjerneskader/psykisk udviklingshæmning, herunder følgevirkningerne hos den enkelte. Neuropædagogikken bygger på neurologi og neuropsykologi, men inddrager også kontekstens betydning for individets funktion.

I neuropsykologien er der fokus på at arbejde på tværs af faggrupper, så borgeren kan få en helhedsorienteret og specialiseret støtte.

Neuropædagogisk metode:

Metoden skal betragtes som en dynamisk proces, hvor der hele tiden er fokus på sammenhængen mellem borgerens læreproces og medarbejderens læringsteorier.

Vi arbejder med følgende neuropædagogiske metoder inden for følgende områder:

  1. Hjernens funktion og opbygning, herunder borgeres hjerneskade og deraf medfølgende funktionsnedsættelser: - Udrednings skemaer inden for mange forskellige områder i hjernen.
  2. Sansning og perception, herunder arousal /vågenhed: - kugledyne, kædedyne, gynge, trampolin, sang og musik, relax stol, pædagogisk massage.
  3. Eksekutive og kognitive funktioner: - stiller krav inden for nærmeste udviklings zone.
  4. Psykomotorik, herunder kroppens tænkning: - musik og dans, rum og retnings træning.
  5. Sprog og kommunikative kompetencer: - kalendere, klistermærker, piktogrammer, bord maker, time timer, IPad løsninger, tegn til tale, jeg støttende samtaler.
  6. Neuroaffektiv udvikling: - her arbejders med borgerens følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Det sker blandt andet ved metodeplaner som er en beskrivelse af døgn- og ugeplaner og metoder for den enkelte beboer, social storys mm.
  7. Læring-konflikthåndtering-motivation: - her kigges f.eks. på de rammer vi sætter beboeren i og de tilgange vi har til beboeren.

Dokumentation:

Sådan sættes mål for beboeren:

Myndighed sender, på baggrund af en omfattende udredning af beboeren en bestilling på de indsatsmål, der primært skal arbejdes med sammen med beboeren. På baggrund af disse indsatsmål udarbejder medarbejderen, gerne i samarbejde med beboeren og evt. pårørende, aktuelle delmål, samt beskriver indsatser for at nå delmålene.

Sådan følger vi op på de fastsatte mål og dokumenterer målopfyldelsen:

Dokumentationen sker i elektronisk journal (EKJ), hvor der løbende dokumenteres både i dagbog og på særligt opfølgningsskema på delmålene. Der er opfølgningsmøder sammen med borger og evt. dennes pårørende, samt rådgiver mindst hvert 2. år. Her beskrives hvor langt beboeren er nået og nye mål fastlægges.